Stemningsfuld overnatning i Anholt Bed & Breakfast
Vores 8 individuelt indrettede værelser i Arnen og Murer Hans Hus er holdt i lyse farver og er røgfrie.
Æblehuset er et nyrenoveret feriehus med plads til 2 personer, eget badeværelse, køkken og opholdsstue. Mulighed for opredning.
Alle skal kunne bo hos os – også allergikere – derfor er kæledyr ikke velkomne.
Alle tre huse ligger i Anholt By omgivet af store, hyggelige haver med gamle træer og mange lune lækroge.
Her bor man helt uden tv og radio i dejlige omgivelser med masser af bøger og kunst på væggene.
Arnen, Nordstrandvej 11 B, er et klassisk murermesterhus opført i 1928. Her er fem lyse og individuelt indrettede værelser.
Murer Hans hus, Nordstrandvej 15, er opført i 1960´erne og indeholder 3 hyggelige og let indrettede værelser.
Æblehuset Nordstrandvej 15 er et nyrenoveret feriehus med plads til to personer og mulighed for opredning.
Tanja Bryder & Peter Andersen